
"Stenhøj har været en utrolig god sparringspartner i processen. De har udfordret flere af vores idéer med henblik på at skabe de bedst mulige faciliteter på værkstedet. Det samspil er alfa og omega, når man skal bygge et nyt moderne værksted"
- Jørgen Gravgaard, Nellemann Retail
- Aston Martin Copenhagen og Nellemann Leasing
- P. Christensen, Skovlunde
- N. Kjær, Svendborg
- Thomas Bilsyn, Vejle
- FLeasing Hørsholm
- College360 Silkeborg
- Uggerhøj Aalborg
- Semler Mobility Silkeborg
- Starmark, Vejle
- Steins Auto, Nibe
- Bilhuset, Køge
- KOED MY GARAGE, Vejle
- Komfort Autoservice, Komfort Autocare, Vejle
- Selected Car Leasing, Køge
- P. Christensen, Middelfart
- Point S, Aars
- Padborg Dækcenter, Padborg
- Bin2Bil, Slagelse
- Ejner Hessel, Aarhus
- Dahl P, Holsterbro
- Bojsen Biler, Holsterbro
- KOED Aarhus Nord, Aarhus
Aston Martin Copenhagen og Nellemann Leasing samler deres forretninger og flytter fra Østerbro til en ny lokation i Taastrup med moderne faciliteter og værksted på samme matrikel. Til dette har de haft brug for det nyeste og mest moderne værkstedsudstyr og lifte i branchen, leveret af Stenhøj.
Fra juni har Aston Martin Copenhagen og Nellemann Leasing kunnet tilbyde deres kunder meget mere. En helt ny butik, værksted og klargøringshal i Taastrup, hvor en gammel ejendom er blevet totalrenoveret. Tidligere havde de forretning i Herlev og på Strandvejen, samt værksted på Østerbro i København. Nellemann Leasing havde ikke sit eget værksted og fik løst flere opgaver eksternt. Derfor har det været vigtigt for koncernen at samle sine aktiviteter med et tilhørende værksted.
"Vi er meget glade for det nye setup, hvor vi har alt in-house. Der er mange synergier i at få samlet vores aktiviteter, og vi er overbeviste om, at det vil løfte den samlede kundeoplevelse. Vi håber, at nogle af vores leasingkunder måske på sigt vil bruge vores nye værkstedskapacitet. Derudover har det været vigtigt for os at skabe en totaloplevelse ét sted for kunderne", siger Per Skov, CEO i Nellemann Leasing og Aston Martin Copenhagen.
![]() |
Under opbygningen af det nye værksted har Stenhøjs rådgivere været med på sidelinjen. Sammen har de lagt en plan for, hvad værkstedet skal kunne nu og i fremtiden. Værkstedet har blandt andet fået en kørebanelift med gulvudligning, flere 2-stemplede lifte, komplet trykluftanlæg, udsugning af udstødningsgas samt et olieanlæg. Derudover er der installeret tre elektro-hydrauliske 2-stemplede lifte med teleskopiske arme, et unikt låsesystem og lav frihøjde, som er velegnet til lave biler.
“Vi gør altid meget ud af at lytte til kundens tanker og ønsker, så vi kan identificere deres behov. Det har vi også gjort her, hvor det har været vigtigt at skabe et værksted, der både kan rumme Aston Martin-forretningen og leasingforretningen. I den proces har vi stillet mange af de spørgsmål, man måske glemmer at stille sig selv, når man drømmer om et nyt værksted. Det vigtigste for os i Stenhøj er at skabe et værksted, der opfylder kundens behov, og det synes jeg, vi er lykkedes med her” siger John B. Struve, salgschef hos Stenhøj
Udover at der nu er mere plads på det nye værksted, er der også skabt mere kapacitet til at kunne klare flere opgaver fremover.
"Stenhøj har været en utrolig god sparringspartner i processen. De har udfordret flere af vores idéer med henblik på at skabe de bedst mulige faciliteter på værkstedet. Det samspil er alfa og omega, når man skal bygge et nyt moderne værksted" Jørgen Gravgaard fra Nellemann Retail og fortsætter:
"Udover den gode service, har Stenhøj også produkter af høj kvalitet, som vi mener, vores high-end bilbrands fortjener. Det samme gælder for vores mekanikere, som skal have de helt rigtige redskaber, når de udfører deres opgaver på bilerne. Hvis man kan tale om, at lifte kan være sexede, så er det efter min mening, hvad Stenhøj leverer med deres super gode produkter. Vi har haft mange Stenhøj-produkter og ved, at de holder i mange år, hvilket har en meget høj værdi for os."
![]() |
Skal vi hjælpe dig med at realisere din værkstedsdrøm?
Hos Stenhøj tilbyder vi rådgivning baseret på mange års erfaring, og du er sikret den helt rigtige sparring, når det gælder indretning og valg af udstyr. I rådgivningsprocessen lægger vi stor vægt på at afdække dit værksteds nuværende og kommende behov. Det sker i tæt samarbejde mellem relevante nøglepersoner fra dit værksted og Stenhøjs rådgivere.
Tag os med på råd
Tag fat i en af vores sælgere hvis du vil høre mere om hvordan Stenhøj kan hjælpe med opgradering af dit værksted.
Skal vi også hjælpe jer ?
Kontakt os her:
Tlf.: +45 76 82 12 22
E-mail: salgdk@stenhoj.dk
Hovedkontor
Nexion Northern Europe A/S
Barrit Langgade 190
7150 Barrit
Tel. +45 76 82 12 22
Find vores sælgere HER





























