GUIDE

Guide til valg af kompressor

Hos Stenhøj forhandler vi et stort udvalg af kompressorer, men hvordan vælger du den rette kompressor til netop dit værksted? Nedenstående guide tager dig gennem, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du vælger en kompressor.


Anvendelse

Til en start er det først og fremmest vigtigt at tage stilling til, hvad du skal bruge kompressoren til, ligesom du skal overveje, hvilken kontinuerlig luftmængde og lufttryk, du har behov for.

Kompressorerne har forskellige kapaciteter, og det er af den grund forskelligt hvor meget luft, de bruger. Overvej derfor, hvilke arbejdsopgaver kompressoren skal anvendes til og i hvilket omfang. Er forbruget af trykluft f.eks. konstant, eller varierer forbruget i løbet af den enkelte arbejdsdag?


Hvor meget luft har jeg brug for?

For at finde frem til, hvor stor en luftmængde du har behov for, skal du kigge på forbruget af hvert af de værktøjer, kompressoren skal bruges sammen med. Det er som regel angivet i kubikmeter i minuttet, liter i minuttet eller liter i sekundet, hvor der desuden også oplyses hvilket lufttryk forbruget er gældende ved.

Herefter skal du overveje, hvor mange forskellige værktøjer kompressoren skal kunne trække på samme tid. Derfor er det som udgangspunkt en god idé at tage højde for det mest luftkrævende værktøj, hvorefter du kan gange forbruget op med antallet af medarbejdere, der forventes at anvende værktøjet samtidigt.


Størrelse på tanken

Ved valget af kompressor er det selvfølgelig også centralt at tage højde for, at luftkapaciteten afhænger af tankens størrelse. Det vil sige, at en stor tank sørger for, at der er mere luft tilgængeligt, og der er således mulighed for at betjene flere værktøjer over længere tid.


Hvilken type kompressor skal jeg vælge: stempel- vs. skruekompressor?

Om du skal vælge den ene eller anden type af kompressor afhænger af anvendelsen.

En af de største fordele ved en stempelkompressor er dens enkelhed og pålidelighed. Stempelkompressorer er kendt for deres robuste konstruktion og nemme drift. De kræver ofte mindre komplekse vedligeholdelsesrutiner sammenlignet med andre typer kompressorer, hvilket gør dem velegnede til brugere, der søger en pålidelig og kosteffektiv løsning til komprimering af luft. En stempelkompressor fungerer rigtig godt ved et varieret behov for trykluft, og det er derfor også den type kompressor, man oftest ser på et værksted.


En af de væsentligste fordele ved at vælge en skruekompressor er derimod, at der til sammenligning med stempelkompressorer ikke er ventiler eller andre mekaniske kræfter, der kan få kompressoren i ubalance. Dette gør det muligt for en skruekompressor at levere kvalitetsluft ved høje driftshastigheder og med en større luftstrøm. Her vil man altså anvende en skruekompressor, hvor der er kontinuerligt luftforbrug. En stempelkompressor vil man derimod anvende, hvor der er lejlighedsvis luftforbrug.

Stempelkompressor

Skruekompressor


Olieholdig vs. oliefri kompressor

Du skal også overveje, om du vil få mest gavn af en olieholdig eller oliefri kompressor. Fordelen ved en olieholdig kompressor er, at den har en længere levetid, men man skal dog være opmærksom på, at olietanken jævnligt skal fyldes op, for at kompressoren kan køre. En oliefri kompressor giver derimod den reneste luft, ligesom der sammenholdt med en olieholdig kompressor er mindre vedligeholdelse forbundet med denne type.


Strømstyrke og spænding

Mange kompressorer skal være tilsluttet en strømkilde for at kunne være i drift, og det er derfor ligeledes vigtigt at tage højde for, om der er nogen begrænsninger i forhold til strømkilden. Hvis der f.eks. er en særlig volt tilgængelig ved strømkilden, så skal du huske at finde en kompressor, som matcher netop denne strømkilde.


Skal vi hjælpe dig med at finde den rigtige kompressor?

Vi står til hver en tid klar til at rådgive dig i dit valg af kompressor, og du er derfor altid velkommen til at kontakte os på kompressor@stenhoj.dk og 76 82 12 22


Skal vi også hjælpe dig ?

Klaus Schou Grønvang

Salg kompressor

Tel. +45 21 38 98 10

E-mail: ksg@stenhoj.dk



Merete Augustesen

Servicekoordinator, industri/kompressor

Tel. +45 76 82 12 75

E-mail: mea@stenhoj.dk



Hovedkontor

Nexion Northern Europe A/S

Barrit Langgade 190

7150 Barrit

Tel. +45 76 82 12 22


Find hele teamet HER

×