Person- og varebil
View as Grid List

28 PRODUKTER

indlæg
Set Descending Direction
  1. CORGHI AGT TILT Mobil dækskifter
  2. CORGHI MASTER FORCE Fuldautomatiseret dækskifter
  3. CORGHI MASTER CODE Fuldautomatiseret dækskifter
  4. CORGHI ARTIGLIO UNIFORMITY Vejtryks-diagnose maskine
  5. CORGHI ARTIGLIO MASTER JOLLY Corghi "smart-head" dækmaskine
  6. CORGHI MASTER 28 Corghi "Smart-head" dækskifter
  7. MONDOLFO FERRO AQUILA TORNADO P.L Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  8. CORGHI ARTIGLIO 55 Mobil dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  9. MONDOLFO FERRO AQUILA RAPTOR Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  10. MONDOLFO FERRO AQUILA RAPAX Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  11. CORGHI ARTIGLIO 5000 Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  12. CORGHI ARTIGLIO 50 Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  13. CORGHI ARTIGLIO 500 Dækjernsfri centeropspændingsmaskine
  14. CORGHI A2025 LL 2V TI MI Dækjernsfri dækskifter
  15. CORGHI ARTIGLIO SPACE SAVER Dækskifter med drejetårn
  16. MONDOLFO FERRO AS944LL TI 2V Dækskifter med vippetårn
  17. MONDOLFO FERRO STARTLINE S521 2V Dækskifter med vippetårn
  18. CORGHI PROLINE 324LL 2V Dækjernsfri dækskifter
  19. CORGHI PROLINE 324 2V Dækskifter med vippetårn
  20. CORGHI A224 2V MI Dækskifter med vippetårn
  21. MONDOLFO FERRO AS924 2V MI Dækskifter med vippetårn
  22. MONDOLFO FERRO AQUILA TWISTER TI Dækskifter med drejetårn
  23. MONDOLFO FERRO AS922 2V MI Dækskifter med vippetårn
  24. CORGHI A222 2V MI Dækskifter med vippetårn
  25. CORGHI BC200S MC dækskifter med svingarm
  26. Dunlop DTM285HD Dækskifter med vippetårn
  27. Dunlop DTM810 Dækskifter med svingarm
View as Grid List

28 PRODUKTER

indlæg
Set Descending Direction


Dækskifter til personvogn

Hos Stenhøj har vi et bredt udvalg af personvogns dækskiftere af mærkerne Corghi og Dunlop. Uanset hvilket behov du har, kan du være sikker på at finde det rigtige match hos Stenhøj.

Det rigtige valg af dækskifter er afgørende for at du er sikret den bedste forrentning og højeste effektivitet. Heldigvis er Stenhøj eksperter på området og vi står klar til at hjælpe dig på vej mod det rigtige valg. Kontakt en af vores sælgere her i dag.

Dækskifter – med eller uden hjælpearm?

En hjælpearm monteres oftest på siden af dækskifteren, og er både med til at effektivisere arbejdsgangen og skåne brugeren.

En hjælpearm består typisk af flere ”arme” som gør sig nyttig i forskellige situationer, som f.eks én eller flere af følgende.:

    - Kanttrådsrullen: Bruges f.eks. til at holde dækkanten nede, for nemmere adgang med dækjern ligesom rullen kan sørge for dækket løber korrekt om montagefoden, så skader på kanttråden undgås.     
      Det er derfor en stor fordel hvis der arbejdes med lavprofil- og runflat dæk, som ellers kan
      være besværligt.

    - Kanttrådspresser: Bruges til at holde dækket nede under fælgkant i montageprocessen. Når der kommer stræk på kanttråden har dækket tilbøjelighed til at kravle op over fælgkant og dermed hoppe af fælgen – dette kan klares ved hjælp af kantrådsholderen som følger med dækket rundt under montagen.

    - Løftetallerken: Meget anvendelig i forbindelse med afmontering af dæk. Placer tallerkenen på
      undersiden af dækket for at løfte dækket op så der kan skabes plads til dækjernet.

Vores Corghi og Dunlop hjælpearme er samtidig udstyret med pneumatisk hæv/sænk for nem betjening og indstilling af højde.

 

Opspænd – traditionelt, manuelt center eller automatisk center opspænd?

Stenhøj har et bredt udvalg af dækskiftere, så uanset om du er på udkig efter en dækskifter med traditionelt opspænd med gribeklør, manuel center – eller automatisk center opspænd, kan du finde den helt rigtige maskine lige her. Men hvad er forskellen egentlig?

    - Traditionelt opspænd: Et traditionelt opspænd, består af en drejeskammel med 4 kløer, som ved hjælp af pneumatik, griber omkring fælgkanten og fastholder dækket. Alt dette foregår via fodpedal.

En dækskifter med traditionel opspænd udmærker sig ved et hurtigt opspænd, men kan have svært ved at holde fælgen fast når der bliver tale om større fælge, med stive og lave dæksider. Derfor anbefaler vi oftest den traditionelle dækskifter til værksteder med mange stålhjul.

    - Manuel center opspænd: Maskiner med center opspænd er konstrueret lidt anderledes, hvilket tillader dækskift af noget større hjul, samt bedre adgang omkring- og under hjulet.

Drejeskamlen er byttet ud med en mindre tallerken, med en meddriver som griber fast i et af fælgens bolthuller, imens en konus i navet spænder fælgen ned mod tallerkenen. Dette sikrer det mest optimale opspænd hvor fælgens kanter ikke berøres ligesom meddriveren sikrer at fælgen ikke kan glide i opspændet.

Derudover udmærker et centeropspænd sig også ved at tillade mere plads om hjulet, som gør det muligt at fritrykke ved hjælp af maskinens hjælpearm, ligesom alle vores centeropspændingsmaskiner er udstyret med hjulløfter. Dette sikrer gode arbejdsforhold og en god ergonomi, hvorfor vi oftest anbefaler denne type dækskifter til værksteder med et alsidigt behov og til værksteder med hovedsageligt større hjul og alufælge.

 

    - Automatisk center opspænd: Det automatisk centeropspænd fungerer og har samme fordele som det manuelle opspænd. Dog foregår selve nedspændingen af hjulet ved blot at træde på en pedal, hvorefter opspændet selv trækker hjulet til.

Dette giver et hurtigere opspænd og en lettere arbejdsgang i forhold til det manuelle opspænd.

 

Funktioner

Vores dækskiftere har en bred vifte af funktioner, som du nemt kan filtrere i, øverst på siden i vores filter.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de forskellige funktioner.:

-        Hjulløfter: Maskinen kan være født med en hjulløfter, eller det kan eftermonteres. Hvis dækskifteren ikke har mulighed for indbygget hjulløfter, kan man f.eks. vælge at tilkøbe en fritstående hjulløfter, som kan bruges i forbindelse med løft af hjul til dækmaskine, afbalancering, rullebord o. lign. Du finder et udvalg af vores hjulløftere lige her.

-        Dækjernsfri: Flere af Corghi’s dækskiftere er dækjernsfri. Det betyder, at der i monteringshovedet (på det pneumatiske tårn) er en ”finger” som gør det ud for dækjernet. Fingeren henter kanttråden op over monteringsfoden, hvorefter hjulet roteres og dækkanten køres af fælgen. Dette mindsker risikoen for skrammer på fælgen betragteligt!

-        Vejtryksdiagnose: Corghi Uniformity er udstyret med en vejtryksrulle som, påvirker dækket med et vejtryk/roadforce svarende til belastningen som dækket påvirkes med under kørsel. Dette gør det muligt at diagnosticere dækket, fælgen og den komplette hjulsamling uden at skulle ud og køre i bilen. Ud fra denne diagnose kan der opdages ovaliteter og fejl i dæk og/eller fælg og herefter kan der foreslås en eventuel montageoptimering for at komme problemet til livs. Corghi Artiglio Uniformity kan analysere hjulets kraftvariation radialt og lateralt på hjulet, ligesom mønsterdybde og radius analyseres.

Alt dette sikrer, at du nemt kan diagnosticere vibrationsproblemer og skabe det bedste montagematch mellem dæk og fælg, hvilket resulterer i størst mulig komfort.

 

-        To rotationshastigheder: Dækket kan dreje i to hastigheder på maskinen. Dette sikrer hurtigere afmontering af dæk fra fælg.

-        Pneumatisk tårn: En dækskifter (med traditionelt opspænd) er som oftest udstyret med et pneumatisk tårn som kan vippe bagover for nem adgang for dæk, når de skal løftes på og af skamlen. Denne funktion er oftest fodbetjent.

-        Automatisk positionering af værktøj: Uanset om dækskifteren er dækjernsfri eller ej, skal man oftest indstille dækkets størrelse og selv flytte på monteringshovedet.
På en dækskifter med automatisk positionering vil maskinen, enten ved hjælp af indtastning af fælgens diameter, eller automatisk opmåling ved hjælp af laser, selv positionere sig så værktøjet passer til den pågældende fælgstørrelse. Dette sikrer hastighed og vanskeliggør indstillingsfejl som potentielt kan koste en fælg.

×