"Stenhøj kender vores forretning og dermed også vores behov ret godt. Samtidig er Stenhøj kendt for kvalitet, gedigne materialer og særlig god rådgivning. Det har spillet en stor rolle i valget af samarbejdspartner til opgaven med at renovere og opbygge et trekantet skadecenter"


- Jesper Tønnes, Eftermarkedschef i P. Christensen.

P. Christensen har samlet alle sine bilmærker i et spritnyt skadecenter i Skovlunde. Bygningen har været en udfordring i sig selv, hvilket krævede den helt rigtige sparringspartner for at skabe et moderne pladeværksted i en trekantet bygning.


Det nye P. Christensen skadecenter i Skovlunde modtager nu alle koncernens bilmærker, herunder Mercedes, Opel, Citroën, Peugeot, Mitsubishi, Fiat, Jeep, Voyah og Hongqi. Samtidig er de tidligere skadecentre i Albertslund og på Østerbro blevet omdannet til mekaniske værksteder. Omlægningen i Storkøbenhavn skyldes, at begge lokationer havde kapacitetsudfordringer, hvilket førte til beslutningen om at samle skadecentrene i Skovlunde.


"Vi kan allerede se at det nye skadecenter har haft den ønsket effekt, og ventetiden for reparation af en skade er nu er nede på 14 dage, hvilket er ret enestående i Københavnsområdet for et mærkeværksted", siger Jesper Tønnes, Eftermarkedschef i P. Christensen.


Husets form en udfordring

At få det nye trekantede skadecenter op at stå har været en stor og spændende udfordring.


“Udfordringen var, at vi stod med en stor trekantet bygning. Hvordan rimer det på et skadecenter og firkantede lifte? Derfor tilkaldte vi Stenhøj, som har været involveret i flere af vores andre værksteder og har stor erfaring inden for værkstedsindretning. Sammen har vi designet værkstedet ud fra de begrænsninger, der er, og udnyttet de skæve arealer bedst muligt. Det synes jeg i den grad, vi er lykkedes med.” siger Jesper Tønnes.



Zoner klarer opgaverne

Skadecentret adskiller sig betydeligt fra et klassisk center, da alt er tilpasset en trekantet bygning. Der er lavet zoneopdelinger med forskellige arbejdsstationer og fem forskellige lifttyper for at udnytte bygningens skævhed og de forskellige arbejdsopgaver. Dette inkluderer blandt andet 2-stemplede 3500 kg-lifte, 2-stemplede 5500 kg-lifte og flere 1-stemplede lifte, der skulle i alt 12 lifte til at imødekomme kapacitetsbehovet i skadecentret. Derudover har Stenhøj også leveret udsugning og en kompressor.


“Overskriften på opgaven for os i Stenhøj var at få det maksimale ud af bygningens muligheder. Vi har designet og tegnet for at skabe et moderne skadecenter i en trekantet bygning. Opgaven har været anderledes og spændende, og jeg synes, vi er lykkedes med at skabe et værksted med både plads og kapacitet til at håndtere de nye typer opgaver, der opstår fremover. Derfor er liftene blandt andet installeret med bred vidde, som gør det muligt at skifte batteripakker i elbiler” udtaler projektlederen hos Stenhøj.



P. Christensen og Stenhøj kender efterhånden hinanden godt, da de har samarbejdet om at opbygge flere af P. Christensens andre værksteder.


"Stenhøj kender vores forretning og dermed også vores behov ret godt. Samtidig er Stenhøj kendt for kvalitet, gedigne materialer og særlig god rådgivning. Det har spillet en stor rolle i valget af samarbejdspartner til opgaven med at renovere og opbygge et trekantet skadecenter" siger Jesper Tønnes og fortsætter:


"P. Christensen står selv for kvalitet, så det var helt logisk at vælge en leverandør med samme fokus på kvalitet, til opgaven. Vi havde brug for nogen, der kunne forstå opgaven og tilføre os ekstra værdi – i dette tilfælde et skadecenter, som fremover skal kunne håndtere mange forskellige opgaver. Derfor er det nødvendigt med værkstedsudstyr af høj kvalitet, som også fungerer om 5, 10 og 15 år. I vores terminologi fremstår Stenhøj som et produkt, der er langtidssikret, hvilket er vigtigt for os. Og skulle der være nedbrud, er de hurtige til at rykke ud" siger Jesper Tønnes.




Skal vi hjælpe dig med at realisere din værkstedsdrøm?

Hos Stenhøj tilbyder vi rådgivning baseret på mange års erfaring, og du er sikret den helt rigtige sparring, når det gælder indretning og valg af udstyr. I rådgivningsprocessen lægger vi stor vægt på at afdække dit værksteds nuværende og kommende behov. Det sker i tæt samarbejde mellem relevante nøglepersoner fra dit værksted og Stenhøjs rådgivere.

Tag os med på råd

Tag fat i en af vores sælgere hvis du vil høre mere om hvordan Stenhøj kan hjælpe med opgradering af dit værksted.

Find vores sælgere HER




Skal vi også hjælpe jer ?

John B. Struve

Salgschef

Mobil: +45 21 71 43 69

E-mail: jbs@stenhoj.dk


Jesper V. Jensen

Ventilation- og olieudstyr

Mobil: +45 21 23 83 51

E-mail: jvj@stenhoj.dk



Hovedkontor

Nexion Northern Europe A/S

Barrit Langgade 190

7150 Barrit

Tel. +45 76 82 12 22


Find vores sælgere HER



×