REFERENCER SELECTED CAR LEASING, KØGE

"Stenhøj DK var leverandør til vores domicil i Middelfart og defra havde vi allerede positive erfaringer. Derfor blev de også inviteret til at byde ind på vores nye bilhus i Køge på et meget tidligt tidspunkt.

Vi ønskede en erfaren samarbejdspartner der kunne være ene-leverandør på den fulde enterprise og som kunne løfte opgaven i forhold til projektledelse og koordinering. Valget faldt på Stenhøj og det har vi ikke fortrudt.

Der er lagt et stort stykke arbejde i, at få skabt præcis det værksted vi ønskede os. Stenhøj DKs rådgivning, ekspertise og øje for detaljen har gjort, at vi i dag står med et effektivt og funktionelt værksted, der samtidig bakker op omkring den eksklusive oplevelse, vi ønsker for vores kunder”.

Selected Car Leasing, Køge – fleksibilitet er kodeordet!

Hvordan indretter man et værksted, hvor der skal være plads til både eksklusive sportsvogne, varevogne og almindelige personbiler?

Den opgave stod Selected Car Leasing i Køge med, da de gik i gang med et storstilet projekt. Det tidligere campingcenter er nu forvandlet til den ultimative legeplads for alle passionerede bilentusiaster.


Selected Car Leasing's facade ud mod den trafikerede vej.

Projektledelse

Når man står med en helt tom bygning, kan det være svært at se den helt rigtige indretning for sig.

For Selected Car Leasing var det vigtigt at den eksklusive oplevelse omfatter hele huset - også på værkstedet. Men ikke mindst skal værkstedet også være funktionelt på alle planer, med et effektivt workflow og udstyr af høj kvalitet.

Projektlederen hos Stenhøj fortæller:"Det har været en rigtig spændende opgave, hvor vi har haft mulighed for at være med helt ned i de mindste detaljer. Selected Car Leasing har været meget lydhøre overfor vores tanker og idéer og har i høj grad trukket på den ekspertise vi har - ikke blot inden for lifte, men også dækmaskiner, udsugning, oliesystemer og værkstedsmøbler."


Processen med at forvandle det tidligere campingcenter til et top moderne bilhus er i gang.

Hvorfor vælge undergulvslifte?

Selected Car Leasing har valgt at installere undergulvslifte alle steder, hvor det har været muligt, hvilket giver en lang række fordele.

Du får bl.a. rigtig god adgang hele vejen rundt om og under køretøjet. De fylder mindre på værkstedet end de traditionelle 2-søjlede lifte, og grundet det hydrauliske system er der mindre slid og vedligehold. Liftene med teleskopiske svingarme har ligeledes en stor fleksibilitet og kan ramme selv de sværeste løftepunkter.

Hos Selected Car Leasing er der valgt undergulvslifte med bred stempelafstand, hvilket gør at bilens undervogn er helt fri - derfor er de også velegnet til arbejde på el-biler.

Master Flex liften har en minimumshøjde på kun 70 mm, der gør det muligt at komme under selv de lave sportsvogne og super cars.



Værkstedet har gennemgået en voldsom renovering over de sidste 6 måneder.

Det skal være en oplevelse!

Når man kommer ind ad døren er man ikke i tvivl om, at man befinder sig i et univers for bil-entusiaster. Udstillingen i sig selv er imponerende, men kundeoplevelsen fortsætter helt ud på værkstedet.

I det eksklusive værksted kommer der kun, som navnet angiver, de helt specielle biler på liftene.

Og det er ikke kun biler der kommer ind på værkstedet - det gør kunden også! Her venter du nemlig i et helt unikt og eksklusivt venteområde, hvor du kan se med, mens der arbejdes på bilen.

Værkstedet er udstyret med 4 stk. Masterlift 2.35 undergulvsløftere, som bl.a. er perfekte til arbejde med biler med lav frihøjde.


Det eksklusive venteområde i værkstedet.

Multi værksted for person- og varevogne

Her modtages alle bil-typer lige fra en C1'er til en Sprinter varevogn.

Den fleksible masterlift kommer igen på banen, hvor den klarer sig lige så fremragende som på det eksklusive værksted.

For at kunne servicere bl.a. varevogne er der valgt en Biglift med 5,5 tons kapacitet. Bigliften har samme gode egenskaber som Masterliften og giver derfor samme grad af fleksibilitet.


Værkstedet er veludstyret med undergulvslifte, 4-søjlet lift til sporing, værkstedsindretning fra DEA og udluftning fra Worky.

Plads til sporing

For at yde den bedste service til kunderne er der naturligvis også indrettet en arbejdsplads med plads til sporing.

Med kombinationen af en 4-søjlet lift og en 3D 4-hjulsudmåler, er der skabt det perfekte udgangspunkt for 4-hjulsudmåling. AUTOPSTENHOJ Major 2.0 løfteren er specielt udviklet til sporing. Glidepladerne kører på kugler for let og ubesværet bevægelse af glidepladerne og kørebanerne er specialkonstrueret og forstærket, for den mest nøjagtige udmåling.

Med 3D 4-hjulsudmåling foretages udmålingen lynhurtigt, da f.eks. fælgslagskompensering foregår ved blot at skubbe bilen, så løft af bilens aksler helt undgås.

Linear-udmåleren kommer med Corghi Exact Plus software, som er let og brugervenlig, med mulighed for hjælpevideoer hele vejen igennem udmålingen.

Den perfekte dæklinje!

Det setup som Selected Car Leasing har valgt, imødekommer både den kvalitet og præcision der skal til, for at leve op til kravene på værkstedet. Samtidig er der taget højde for de hurtige, lette operationer også.


Dæklinjen bestående af Corghi EM9580C, hjulløfter, rullebord og Corghi Uniformity dækskifter.

Dæklinjen omfatter bl.a. en Corghi Artiglio Uniformity, som har revolutioneret branchen for dækarbejde!

Maskinen er den første og eneste af sin slags, hvor montering, diagnosticering og optimering ved hjælp af vejtryks-diagnose, kan ske på én og samme maskine. Det sikrer at arbejdet bliver udført mest effektivt og præcist, samtidig med at det sparer operatøren for at flytte hjulet flere gange imellem dækskifter og balancemaskine.

Sammen med en hurtig og effektiv afbalanceringsmaskine, rullebord med pumpebur og pumpecomputer, og krydret med en hjulløfter har man et effektivt og ergonomisk setup.

Til at håndtere de hurtige og simple dækskift er der valgt en ekstra dækskifter der er nem og hurtigere at betjene.

Kosmetisk klargøring

Den kosmetiske klargøring har fået sin egen plads på værkstedet. Her står 2 undergulvslifte med bæreplader klar til at modtage bilerne. Støvsugerne på rulleslanger er tilknyttet den store centralstøvsuger.

Olie- og udsugning

I det totale projekt har Stenhøj DK også leveret og tegnet løsningerne til olie- og udsugning. I den forbindelse er der igen lagt stor vægt på at kunne servicere det mangfoldige udvalg af køretøjer som Selected Car Leasing er indrettet til at skulle servicere på værkstedet.


Olierummet er udstyret med automatisk tappeanlæg for hurtig og præcis opmåling af olie.

Inventar og farvevalg

Gennemgående har Selected Car Leasing i samarbejde med Stenhøj DK implementeret firmaets identitet i form af farvevalg. Dette ses også på de eksklusive men stadig meget effektiviserende møbelløsninger fra italienske DEA. Indretningen med møblerne er med til at løfte både effektivitet og det eksklusive udseende.

Skal vi også hjælpe jer ?

John B. Struve

Salgschef

Mobil: +45 21 71 43 69

E-mail: jbs@stenhoj.dk



Hovedkontor

Nexion Northern Europe A/S

Barrit Langgade 190

7150 Barrit

Tel. +45 76 82 12 22


Find vores sælgere HER


se nærmere på de enkelte løsninger

Solide og gennemtænkte løsninger hele vejen rundt

1

Eksklusivt værksted

Værkstedets kapacitet udnyttes til fulde, med pladsbesparende værkstedsindretning fra DEA og undergulvsløftere rundt i hele værkstedet. I det eksklusive værksted har man således placeret 3x AUTOPSTENHOJ Masterlift 2.35 SAA med bred stempelafstand, hvilket gør bilens undervogn helt fri.

Dette fremtidssikrer værkstedet da det samtidig muliggør arbejde med elbiler.

Tryk her for at læse mere om MASTERLIFT 2.35.

Tryk her for at læse mere om DEA værkstedsindretning.

2

Den effektive dæklinje

Med denne kombination af afbalanceringsmaskine- hjulløfter- rullebord- og dækskifter er man sikret høj ergonomi fra start til slut. Du sikrer samtidig kunden det mest nøjagtige resultat med diagnosefunktionerne i Corghi Artiglio Uniformity.

Læs mere om produkterne i dæklinjen på nedenstående links.

Corghi Artiglio Uniformity

Corghi By Ahcon IT1000

Corghi EM9580C

Corghi TT-Zero Gravity hjulløfter

3

Ergonomisk dækskifte og smart diagnosticering

Med en Corghi Artiglio Uniformity på værkstedet, kan du tilbyde dine kunder diagnosticering af dækkene, med hjælp fra vejtryksrullen som simulerer dækkets belastning under kørsel.

For at sikre ergonomien er Corghi Artiglio Uniformity udstyret med påmonteret hjulløfter, centeropspænd og et dækjernsfrit monteringshoved.

Tryk her for at læse mere om Corghi Artiglio Uniformity.

4

Pumpestation med indbygget pumpecomputer

Med den avancerede Corghi By Ahcon IT1000 skaber du den højeste effektivitet på dækværkstedet.

Rullebordet sikrer høj ergonomi, da alt arbejdet foregår i normal højde. Dækket flyttes let og ubesværet fra dækskifteren over på rullebordet, som med sin indbyggede pumpecomputer, pumper den mængde luft i dækket som skal til, før dækket bliver rullet videre over til afbalanceringsmaskinen, som også er udstyret med en hjulløfter. Således foregår alt arbejde på mest ergonomisk vis.

Tryk her for at læse mere om Corghi By Ahcon IT1000

5

Afbalanceringsmaskine med hjulløfter

Med Corghi EM9580C er brugervenlighed og ergonomi sat i fokus, i form af en stort 19" monitor og automatisk opspænd.

Afbalanceringsmaskinen fra Corghi er født med automatisk input af diameter og indpresning, og automatisk forslag til valg af balance program. Du er dermed altid sikret de rigtige værdier og den korrekte indstilling til det dæk du arbejder med.

Laserindikatoren fortæller operatøren hvor vægtklodserne skal placeres og tager samtidig højde for eger med sit 'skjult vægt' program.

Maskinen er udstyret med en Corghi TT-Zero Gravity hjulløfter, som gør hjulet let at centrere over akslen på balancemaskinen, samtidig med at at risikoen for dårlige arbejdsstillinger minimeres på dæklinjen.

Tryk her for at læse mere om Corghi EM9580C

Tryk her for at læse mere om Corghi TT-Zero Gravity hjulløfter

6

Alsidig 4-søjlet AUTOPSTENHOJ MAJOR 2.0

Med de specialfarvede opkørselsramper i Selected Car Leasing farver, er intet overladt til tilfældighederne med denne 4-søjlede AUTOPSTENHOJ MAJOR 2.0 5531 lift.

For at dække en bred vifte af arbejdsopgaver er liften udstyret med glideplader bag- og drejeplader foran - således er liften klar til sporing.

Samtidig er liften udstyret med 2 stk. specialfarvede AUTOPSTENHOJ Micro 20 donkrafte som medfører at liften kan klare endnu flere arbejdsopgaver.

Tryk her for at læse mere om AUTOPSTENHOJ MAJOR 2.0 5531

Tryk her for at læse mere om AUTOPSTENHOJ Micro 20 donkraft

7

Corghi Exact Plus 3D udmåler med indbygget database

Specialfarvet Corghi Exact Plus 3D med indbygget bildatabase, er en alsidig 3D hjuludmåler fra Corghi.

Hjuludmåleren kan fastmonteres eller monteres på en trolley, så den let og ubesværet kan flyttes mellem arbejdsstationerne på værkstedet.

Udmåleren leveres inklusiv windows-PC, monitor, printer, opspænd, target plates, drejeplader til forhjul og rat- og pedalholder. Du er med andre ord dækket helt ind, når du investerer i en Corghi Exact Plus 3D udmåler.

Tryk her for at læse mere om Corghi Exact Plus 3D

8

AUTOPSTENHOJ BIGLIFT 2.55 til de tunge opgaver

For at kunne servicere bl.a. varevogne er der valgt en AUTOPSTENHOJ BIGLIFT 2.55 som har en kapacitet på hele 5,5 ton.

Liften har de samme egenskaber som Masterlift 2.35 og giver derfor samme høje fleksibilitet med den brede stempelafstand de lange bærearme.

Tryk her for at læse mere om AUTOPSTENHOJ BIGLIFT 2.55

9

AUTOPSTENHOJ MASTERLIFT 2.35 I MULTIVÆRKSTEDET

I multiværkstedet har man ligeledes valgt AUTOPSTENHOJ Masterlift 2.35 SAA til at dække personvognsopgaverne, foruden de 4 undergulvslifte i det eksklusive værksted.

Tryk her for at læse mere om MASTERLIFT 2.35.

10

KOSMETISK KLARGØRING

Det kosmetiske klargøringsrum er udstyret med professionel udsugning fra Worky og 2 stk. AUTOPSTENHOJ EUROLIFT 2.30 PV.

Tryk her for at læse mere om WORKY

Tryk her for at læse mere om AUTOPSTENHOJ EUROLIFT 2.30 PV

11

GROVVÆRKSTEDET

I grovværkstedet finder vi blandt andet den store centralstøvsuger som driver alt udsugning i de to værksteder. I grovværkstedet rengøres emner i vandpoleringsmaskinen- og sandblæseren. I lokalet står der samtidig tre Eurolube olieopsamlere klar til næste opgave.

12

OLIERUMMET

I det totale projekt har Stenhøj DK også leveret og tegnet løsningerne til olie- og udsugning. I den forbindelse er der igen lagt stor vægt på at kunne servicere det mangfoldige udvalg af køretøjer som Selected Car Leasing er indrettet til at skulle servicere på værkstedet.

Alle olietønder er koblet op på et digitalt tappeanlæg som registrerer forbrug, for nem og hurtig håndtering.

Tryk her for at gå på opdagelse i vores sortiment af olieudstyr.


×