Montage af undergulvslift i eksisterende gulv
Det kan sagtens lade sig gøre! Det er faktisk slet ikke så besværligt som man måske skulle tro
Undergulvsløfteren vinder mere og mere indpas på de danske værksteder - og det er der god grund til.
Udover den lange levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger er fordelen ved undergulvsløftere generelt, at de er meget alsidige og giver rigtig god adgang til køretøjet. Derudover fylder de mindre på værkstedet og giver nem adgang til opkørsel.
Udvalget af arme, konsoller og kørebaner gør det nemt at finde en løfter til alle behov. Samtidig øges fleksibiliteten ved at undergulvsløfteren kan leveres med flere forskellige stempelafstande.
Faktisk kan du, ved at tage de rigtige forholdsregler, fremtidssikre dig, ved at nedstøbe en bredere kassette hvori der monteres en løfter med smal stempelafstand, der efterfølgende kan skiftes til en med bred stempelafstand. Også til el- og hybridbiler er de 2-stemplede undergulvsløftere det perfekte valg!
Sådan monteres en undergulvslift
For at etablere en undergulvslift, nedsænkes en kassette ca. 2,6 meter ned under gulvhøjde. Den vandtætte kassette sikrer, at der hverken trænger fugt ind til stemplerne eller at der ved et evt. uheld siver hydraulikolie ud i undergrunden.
Gulvet skæres præcist op, hvorefter hullet graves. Kassetten nedsænkes, nivelleres og fastgøres.
Her etableres også kanaler til føring af kabler. Herefter bliver kassetten indstøbt i beton, hvilket er med til at sikre undergulvs-løfteren.
Herefter placeres cylindrene, kontrolenhed og pumpe til det hydrauliske system. Kabelkanaler giver adgang til at koble systemerne sammen. Liften færdigmonteres med det valgte setup af kørebaner/arme mm. Herefter er den klar til brug.
Gulvet bliver klargjort til udgravning til kassette | Kassetten sættes i og støbes over to omgange |
Kassetten placeres i hullet | Beton hældes i hullet over to omgange |
Liften bliver færdigmonteret | Betjeningsboksen tilsluttes |
Det færdige resultat |