Point S giver kunderne køreglæden tilbage

Point S giver kunderne køreglæden tilbage

Point S giver kunderne køreglæden tilbage

Dækværkstedet Point S i Aars blev etableret i 1968, hvor Ole Larsen overtog værkstedet i 1985. I dag ejes værkstedet af hans søn Jan Larsen. Værkstedet er kendt for at kunne løse selv de sværeste hjul – faktisk sender flere værksteder deres hjul over til Jan, hvis de ikke selv kan løse opgaven.

Når man træder ind på værkstedet, ser man tydeligt at Jan er Corghi fan – ikke mindre end 7 dækskiftere til både HD og personvognshjul fylder godt i rummet. ”Jeg vil bare have noget der virker, så jeg kan levere et resultat jeg kan stå inde for – og det skal bare sidde i skabet 1. gang” fortæller Jan Larsen.

For at følge med efterspørgslen og netop levere et godt resultat, kræver det også de rette værktøjer. Mange af de nye biler der kommer på markedet, har større og større fokus på komfort og køreglæde. Dette stiller naturligvis også større krav til dækmontagen. Jans holdning er soleklar ”hvorfor skal mine kunder bruge penge på dæk og fælge af bedste kvalitet - hvis der hele ødelægges i montagen og kunden alligevel oplever støj og vibrationer?”  

Derfor har Jan også investeret i den nye Corghi Uniformity – en dækskifter med diagnosefunktion og vejtryk. ”Det giver bare det bedste og mest korrekte resultat at køre hjulet igennem med vejtryksdiagnose. Kun på den måde kan jeg sikre mig, at hjulet kører som det skal” fortæller Jan.

På værkstedet står der i forvejen en afbalanceringsmaskine med vejtryk-diagnosefunktion, men Jan var på jagt efter noget der kunne gøre jobbet hurtigere og med færre løft. Det fandt han i Corghis Uniformity, hvor dækskifte, diagnose og optimering foregår på samme maskine.

Hastigheden og de færre løft blev allerede bevist da de første dæk blev skiftet på den nye maskine, hvor Rasmus Andreasen – Corghi-specialist fra Stenhøj DK underviste i brugen af Uniformity dækskifteren.

”Jeg husker tydeligt Jans reaktion da vi optimerede det første hjul. Han var imponeret over hvor hurtigt og nemt det var klaret! Før værkstedet blev udstyret med en Uniformity var arbejdsgangen, at hjulet skulle monteres på dækskifteren, hjulet skulle flyttes til afbalanceringen for diagnose, flyttes tilbage på dækskifteren for optimering for til sidst at ende tilbage på afbalanceringen for den afsluttende afbalancering. Med den nye maskine kan det hele klares ved kun at flytte hjulet én gang fra dækskifter til afbalancering” fortæller Rasmus, mens Jan nikker bekræftende.

 

Også til den tunge sektor

På værkstedet triller der også hjul ind til den tunge sektor så som traktorer, entreprenørmaskiner og lastbiler.

Jan har allerede en AGT Monster HD dæksskifter fra Corghi stående.  Maskinen er efterhånden blevet af ældre dato og da antallet af store hjul på værkstedet bliver flere og flere – så var det på tide at investere i en ny. ”Jeg var slet ikke i tvivl” fortæller Jan Larsen – ”Det skulle helt klart være en Corghi Monster igen.  Jeg har ikke set andre HD dækskiftere der kan det sammen som den.”  Jan er begejstret for den dækjernsfrie funktion, hvor fingeren under demontering af dækket, kan vippe og på den måde gør det gamle dækjern overflødig. Det betyder at maskinen er hurtig og effektiv – men ikke mindst at den sikrer en god ergonomisk arbejdsstilling, nå du står med de store tunge hjul. Og så kan den klare de helt store hjul – den tager dæk op til 2,5 meter i diameter!

Her to måneder efter maskinerne blev monteret i Aars, er der stadig smil på læben på værksted.

”Vi er meget tilfredse med de nye maskiner – de har allerede nu vist deres værd og hverdagen er klart blevet nemmere” slutter Jan.