VAG Specialisten har haft vokseværk

VAG Specialisten har haft vokseværk

VAG Specialisten har haft vokseværk

Når et værksted vokser, handler det ikke kun om at finde flere kvadratmeter. Det handler om at skabe de helt rigtige rammer for fremtiden med løsninger, der kan følge med udviklingen og understøtte ambitionerne.

Det ved Jeppe fra VAG Specialisten alt om. For med sin nye afdeling i Rønnede har han taget næste skridt i virksomhedens udvikling. Og da det nye værksted skulle indrettes, var valget af leverandør til autolifte ikke svært.

Klare mål, forventninger og visioner

Noget af det særlige ved samarbejdet med Jeppe er, at han er en kunde, der ved præcis, hvad han vil.

Fra starten var der en klar vision for, hvordan den nye afdeling skulle fungere – både i dag og mange år frem. Derfor har opgaven ikke blot været at vælge lifte, der kunne løse de aktuelle behov, men at skabe en løsning, der er fremtidssikret og kan håndtere udviklingen i branchen.

Sammen har vi derfor kigget på de konkrete arbejdsopgaver, køretøjstyper og fremtidige behov for at finde den helt rigtige konfiguration.

Resultatet er et værksted med fleksible løsninger, hvor autoliftene er valgt med fokus på både effektivitet, sikkerhed og maksimal anvendelighed.

Et samarbejde der bygger på tillid

Samarbejdet mellem VAG Specialisten og Stenhøj går dog længere tilbage end den nye afdeling i Rønnede.

Tidligere skulle Jeppe have nye maskiner til sin afdeling i Haslev, hvor Stenhøj også var klar på løsninger til værkstedet. Det ser vi som et stærkt resultat på et samarbejde hvor kvalitet, service og tillid går hånd i hånd.

Selv beskriver Jeppe samarbejdet som følgende:

"At vælge Stenhøj, som leverandør har for mig altid været en sikker vinder. Kvaliteten er i top, vejledningen og servicen omkring deres produkter er rigtig god, og dette er udelukkende grundet deres mangeårige erfaring indenfor området.

Deres montører er meget produktive og er altid løsningsorienterede og fleksible, hvis der nogensinde skulle opstå noget med produkterne.

Én gang Stenhøj, altid Stenhøj"
Jeppe Andersen
Indehaver, VAG Specialisten.

Fire nye Stenhøj-autolifte til den nye afdeling

Til den nye afdeling i Rønnede har VAG Specialisten fået leveret følgende løfteudstyr:

  • 1 stk. Stenhøj Magix 35 sakselift
    En kompakt og fleksibel løsning, der giver god adgang til køretøjet og samtidig optimerer pladsudnyttelsen i værkstedet.
  • 1 stk. Stenhøj Maestro 2.35 NxT F
    En alsidig 2-søjlet lift, der kombinerer høj løftekapacitet med brugervenlig betjening og er velegnet til en bred vifte af personbiler
  • 1 stk. Stenhøj Maestro 2.60 NxT F
    En kraftigere løsning til de større køretøjer, hvor ekstra kapacitet og fleksibilitet er nødvendigt. Maestro 2.60 NxT F er ligeledes den idelle løsning til løft af el-biler.
  • 1 stk. Stenhøj Major 4030 51WL
    En robust 4-søjlet lift, der giver stabilitet og mulighed for at arbejde effektivt med både service, reparationer og større køretøjer

Konfigurationen er sammensat, så VAG Specialisten har mulighed for at servicere mange forskellige typer køretøjer, fra almindelige fossile biler til større og tungere el-biler. Det betyder, at værkstedet er klar til både nutidens og fremtidens køretøjer.

Vi ønsker Jeppe og teamet stort tillykke med den nye afdeling i Rønnede, og glæder os til at være behjælpelig igen i fremtiden.

×